Du er her
Altid hjælp ved hånden med Toyotapp

Med Toyotas nye mobilapp undgår du fremover at halse panisk rundt efter din bil, når du ikke lige kan finde frem til, hvor den er parkeret. Åbn app'en så snart du har parkeret bilen. Klik på, at bilen er parkeret og gem. App'en husker nu, hvor bilen holder, og du vil let blive guidet tilbage til din bil igen.
Men app'en kan meget mere end at hjælpe dig med at finde din parkerede bil. Med Toyotapp kan du, døgnet rundt, orrientere dig om trafikken via direkte vejbilleder fra live-webcams placeret på vejstrækninger over hele landet. Så kan du altid forudse køkørsel og i god tid finde en anden rute.
Det er selvfølgelig ikke et krav, at du kører i Toyota for at benytte dig af Toyotapp. Men ejer du en Toyota, kan du gemme dine egne oplysninger på din bil som model, registreringsnummer, stelnummer, brændstoftype og seneste servicebesøg, så du altid har det ved hånden.
Som Toyota-ejer kan du også altid blive guidet direkte hen til det nærmeste autoriserede Toyota-værksted. Og skulle du have brug for hjælp under kørslen, er det med et enkelt tryk muligt at kontakte Toyota Vejhjælp, der er en gratis vejhjælpservice for alle Toyota-ejere, der får serviceret deres bil på et autoriseret Toyota-værksted i Danmark.
Toyotapp samler en række letanvendelige funktioner, som er både brugbare og praktiske at have ved hånden. Første udgave af app'en byder på de fire funktioner:
Min bil
Her gemmer du vigtige informationer om din bil, som kan blive nyttige fx. hvis du skal anmelde skader, bestille færgeoverfart og lignende
Find min bil
Hvor var det nu, jeg parkerede? Marker din bils position, inden du går fra den, så kan du hurtigt og nemt finde den igen.
Vejhjælp
Har uheldet været ude? Ring til Toyota Vejhjælp eller find det nærmeste serviceværksted og kom hurtigt videre.
Trafikken
Er der mon kø på motorvejen? Få overblik over trafiksituationen med live webcams fra hele Danmark.

